Fellow Classic

Fellow Classic serien - perfektion til det yderste

Den velkendte Fellow rollator er med nye funktioner blevet endnu bedre. Således kan vi nu prale med at kunne tilbyde vel nok markedets lettest betjente bremser der med et minimum af kraft kan aktiveres af alle brugere. De ergonomisk formede håndtag er blevet forsynet med et udskifteligt og skridsikkert greb således at rollatoren let kan recirkuleres.

Justeringen af håndtagshøjden er ændret fra det traditionelle system hvor man brugte gennemgående skruer til letbetjente fingerskruer med trinløs justering. Et system der naturligvis er godkendt efter gældende testinstitutters retningslinier.

Fellow er konstrueret af polyesterbehandlede stålrør som er modstandsdygtige overfor UV-lys således at farven ikke falmer. En ny og endnu bedre behandling af rørene giver samtidig rollatoren en endnu bedre rustbeskyttelse end tidligere. Farven er samtidig ændret til lysegråmetallik så du får en frisk, neutral og tidsløs rollator.

Fellow er konstrueret så den er bredere bagtil, hvilket gør den mere stabil og sikrer samtidig brugeren et større gangareal.

Håndtag:

Fellow leveres som standard med ergonomisk udformede håndtag specielt tilpasset håndens anatomi. Dette sikrer et sikkert og solidt greb og fordeler samtidig trykket i håndfladen. Håndtagets udformning giver endvidere brugeren en god støtte ved oprejsning samt som hvileflade for armene når man sidder ned. Håndtagene vender fremad, mod køreretningen, hvilket sikrer at brugeren kommer længere ind i rollatoren. På denne måde opnås en mere oprejst gangfunktion samtidig med at brugerens balance forbedres.

Bremser:

Fellow bremses ved hjælp af det såkaldte "press down" system. I bremserne er der indbygget parkeringsfunktion der aktiveres ved at presse bremsehåndtaget helt i bund. Ved almindelig brug bremses rollatoren blot ved at klemme let i bremsehåndtaget. Bremsehåndtaget er fremstillet med et lille svej der gør det lettere at se og bremse rollatoren, samtidig med at brugeren undgår at belaste fingerledene.

Kabler:

Bremserne aktiveres ved hjælp af kabler. Disse kabler er lavet af rustfri stålwire som beskyttes af en kraftig plastkappe. Stålwirerne der anvendes til Fellow er langsgående og ikke spiralformede, hvilket sikrer en større styrke og dermed en væsentlig længere levetid.

Sæde:

Sædet er fremstillet i en fast skålformet polyuretan skum tilpasset sædebensknoglerne. Overfladen er vand- og smudsafvisende og med en høj friktion der letter oprejsningen fra sædet. I sædets forreste kant er der indbygget et håndtag der giver brugeren mulighed for at løfte rollatoren.

Hjul:

Massive hjul fremstillet af termoplast sikrer en større friktion mod underlaget, hvilket er en væsentlig fordel for brugeren. Termoplasten hindrer endvidere statisk elektricitet. Hjulbanen er forsynet med 3 forhøjninger der gør at dækkene bruges forskelligt alt efter terræn. Ved kørsel indedøre og på hårdt underlag støtter hjulet på den midterste forhøjning der dermed gør rollatoren lettere at dreje. Ved kørsel udendøre støtter hjulet på hele hjulbanen. Dette hindrer hjulet i at synke ned i løst underlag som jord, grus etc.

Produkt Data:

Model     Håndtagshøjde     Sædehøjde     Bredde     Sædebredde     Længde     Vægt     Max. belastning
Standard   77-95 cm.   59 cm.    63 cm.    44 cm.    69 cm.   8 kg.    150 kg.
Lav   68-80,5 cm.   50,5 cm.   62 cm.    44 cm.    60 cm.    7 kg.    130 kg. 
Bred   77-95 cm.   60 cm.   69 cm.    50 cm.    69 cm.    7,7 kg.    150 kg. 
Smal   77-95 cm.   60 cm.   59,5 cm.    44 cm.    69 cm.    8,1 kg.    130 kg. 
Høj   82-100 cm.   64 cm.   62,5 cm.    44 cm.    69 cm.    8,1 kg.    130 kg. 

Hjulstørrelse på alle modeller 195x44 mm.


Dokumenter


Fakta

  • Markedets letteste bremse
  • Ergonomiske håndtag
  • Sikker og stabil
  • Produceret i Sverige
  • 5 modeller

Relaterede Produkter