Aktivline basis

Standard komfortstol med 100 % dynamik

Aktivline Basis er en standardiseret udgave af den dynamiske komfortstol til børn. Således får man i Aktivline Basis alle grundfunktionern som dynamisk sædesystem, justerbart sædekip, anatomisk formet polstringer, kropsstøtter samt det lette understel model Miny.

Stolen findes i 3 størrelser og indenfor hver størrelse kan stolen vokse med barnet 5 cm. i bredden, 5 cm. i dybden samt 5 cm. i ryghøjden. På denne måde kan stolen nemt tilpasses flere forskellige brugere samt indstilles så barnet kan bruge stolen i længere tid end normalt.

For at gøre det nemmere at forflytte barnet ind- og ud af stolen har Aktivline Basis et integreret abduktionskile system kaldet AFS. Abduktionskilen er forbundet med stolens fodplade og kan vha. et lille greb sænkes således at både abduktionskile og foplade sænkes så barnet nemmere kan placeres i stolen.

Skal stolen transporteres i en almindelig bil er der også tænkt på det praktsiske her. Sædeenheden kan nemt afmonteres understellet uden brug af værktøj og understellet kan klappes sammen så de to dele kan medbringes i bil.

 

Hvad er Aktivline med dynamisk sædesystem?

Aktivline er som den eneste stol på markedet dynamisk i bevægelserne omkring både ryg-, hofte- og knæled. Dette bevirker at brugere med f.eks. ufrivillige spasmer nu kan få en væsentlig forbedret siddestilling, at produktet ikke går i stykker pga. de mange kræfter og, at der på sigt kan opnås bedre armkontrol, synkerefleks samt generel velvære for brugeren

Traditionelle skalsæder og støb som anvendes i dag tilbyder generelt en god siddestilling og yder brugeren den nødvendige støtte og balance for at en så optimal siddestilling kan opretholdes. Men aktivline går skridtet videre - foruden muligheden for at lave aftryk vha. flydende skum så kan dette nu kombineres i en stol der er dynamisk og dermed tillader brugeren at bevæge sig. Alle de kræfter brugeren opsamler ved en ufrivillig spasme kan nu "slippes" ud i stolens bevægelse med det til følge at stolen dermed ikke knækker men vigtigst af alt at brugeren ikke får skader på sin krop i form af trykmærker og stræk i seler m.m.

På kort sigt er Aktivline ikke den billigste løsning men på langt sigt vil den vise sig at være den billigste men vigtigst af alt også den bedste for brugeren. Mange brugere med et støbt sæde monteret på et understel slider meget hårdt på materialet fordi brugerens kræfter ikke kan absorberes andre steder hen. Så længe at materialet ikke giver efter eller knækker vil en del af brugerens kræfter blive returneret til brugerens krop med slid på kroppen til følge. Ser man derfor både på det faktum at brugeren får en væsentlig bedre mulighed for at komme af med sine kræfter uden at skade sig selv og at Aktivline, pga. den dynamiske sædeenhed, vil have en væsenlig længere holdbarhed end traditionelle løsninger - ja så er der ingen tvivl om at Aktivline både er den rigtige menneskelige løsning men også økonomiske!

Produkt Data:

Størrelse:   1          2        3
Sædebredde:          18-24 cm.   24-30 cm.   30-36 cm.
Sædedybde:   20-25 cm.   27-32 cm.   34-39 cm.
Ryghøjde:   33-38 cm.   38-43 cm.   43-48 cm.
Bredde understel:   35 cm.   40 cm.   40 cm.
Bredde sædeenhed:   28-34 cm.   34-40 cm.   40-46 cm.
Hjul størrelser:   12"/16"/22"/24"   12"/16"/22"/24"   12"/16"/22"/24"
Højde skubbebøjle:   90-105 cm.   90-105 cm.   90-105 cm.
Totalbredde:   55 cm.   60 cm.   60 cm.
Længde:   80 cm.        80 cm.   80 cm.
Stelfarve:   Sølvmetal   Sølvmetal   Sølvmetal
Betræk farve:   Orange/sort   Grøn/sort   Blå/sort
Max. belastning:   60 kg.   60 kg.    60 kg.

 


Dokumenter


Fakta

  • Dynamisk stol
  • Lang holdbarhed
  • Vokser med barnet
  • Optimal støtte
  • Aktiv siddestilling
  • Nem forflytning

Video


Relaterede Produkter